Guvernør
I vejledningen får du valget mellem at være konge eller guvernør. Vælg guvernør hvis du vil være en del af et kongerige, og ikke vil have ansvaret for at lede. Du bliver guvernør for kongen i hvis område din hovedby er placeret. Med kongeriget, er du også med i samme alliance som din konge. ;Indenfor kongeriget er der røverreder, som fremkommer fra tid til anden, som du kan bekæmpe sammen med andre medlemmer af dit kongerige. Røverreder, såvel som skjul, som nu og da kommer tæt ved din hovedby, giver dig råstoffer og stjålne varer. ;Stjålne varer kan sælges til din konge via din helts rygsæk, for at modtage råstoffer. Din konge vil modtage de solgte stjålne varer i form af skatte. Konger kan også forfremme deres guvernører til en rolle som hertug. Dette giver dem flere rettigheder, og de kan se mere information indenfor deres kongerige eller alliance.
Hvordan ændrer jeg mit kongerige som guvernør?
I begyndelsen af spillet er der ikke mange muligheder for at ændre dit kongerige som guvernør. Du kan skifte til et andet kongerige så snart dets konge har 50% eller mere indflydelse i din landsby. Så snart du har mulighed for at grundlægge din anden landsby, kan du næsten frit vælge hvilket kongerige du gerne vil være en del af. Afhængigt af hvor du grundlægger din anden landsby, kan kongen der kontrollerer området indbyde dig til sit kongerige og du vil kunne skifte med det samme. Du bør selvfølgelig spørge kongen inden du grundlægger en landsby i hans område, det er ikke alle konger der acceptere forespørgslen. Derudover er der altid mulighed for at krone sig selv til konge. Efter det kan nogen indbyde dig til deres alliance. Hvis du abdicerer som konge, mens du stadig er i denne alliance, vil du automatisk blive tildelt til den næste konge fra samme alliance som guvernør. Men du er kun en del af hans kongerige, og ligger stadig i en anden konges område i dette tilfælde. Husk at du mister din begynderbeskyttelse, når du gør dig selv til konge og skal vente yderligere 24 timer inden du kan abdicere igen.
Hvordan skifter jeg fra guvernør til konge og tilbage?
Begge muligheder findes i ambassaden. Hvis du er guvernør og ønsker at blive konge, kan du åbne din Ambassade og finde en knap i bunden af din ambassade hvor der står "Grundlæg kongerige":
For at skifte fra konge til guvernør (abdicere), kan du klikke på det lille x ved siden af navnet på dit kongerige:
Der er to ting, som er værd at huske: a) Hver kroningsceremoni forlænger den næste. Den første er øjeblikkelig, den næste varer 24 timer, tredje gang 48 timer og så videre. b) For at skifte tilbage til guvernør, skal du vente 24 timer efter en kroning.
Hjælp mig, min konge er inaktiv!
Først og fremmest: Lad være med at gå i panik. Spillet er kun lige begyndt, og der er stadig god tid til at ændre alt det. Der er forskellige muligheder for at skifte konge. Hvis din konge vitterligt er helt inaktiv, vil han automatisk abdicere efter 3 dage. Hvis du er indenfor rækkevidde af en anden konge, vil han kunne indbyde dig. Hvis der ikke er nogen anden konge, som har dig indenfor deres indflydelse, vil du ikke have noget kongerige, indtil en konge kan indbyde dig. Hvis din konge ikke er helt inaktiv, men logger på en gang i mellem, kan du stadig skifte kongerige hvis du gerne vil. En anden konge kan indbyde dig så snart han/hun har 50% indflydelse over din landsby. Det vigtigste er ikke at give op, men snakke med dine naboer (konger og guvernører) for at beslutte hvilket kongerige du gerne vil høre til. Du kan også vente på din anden landsby, og grundlægge den indenfor et andet kongerige som du vil være en del af. Dette kan tage lidt længere tid, men giver mulighed for at komme i et kongerige, som er længere væk fra din første landsby.
Hurtigt overblik over guvernører
- Din landsby er en del af et kongerige, som kan genkendes ved den farvede markering på kortet.
- I dette tilfælde er du automatisk medlem af din konges alliance.
- Du kan flytte din hovedby til et andet kongerige.
- Røverskjul vil fremkomme omkring din hovedby i ny og næ. Du kan få stjålne varer og råstoffer fra dem. De er ikke synlige for andre spillere.
- En guvernør vil aldrig skifte kongerige automatisk hvis hans/hendes konge abdicerer, men kun via indbydelse.
- stjålne varer kan sælges til din konge i bytte for råstoffer.
- Du kan grundlægge dit eget kongerige til hver en tid fra din Ambassade.
- Guvernører kan skifte kongerige. Hvis en fremmed konge har mere indflydelse på en landsby end den nuværende konge, kan den fremmede konge sende en indbydelse til guvernøren. For at skifte kongerige, skal guvernøren acceptere denne indbydelse. Skiftet vil ikke ske automatisk, så længe de spiller aktivt. Men hvis en guvernør ikke logger ind på sin konto i tre dage, betragtes denne som inaktiv og skifter automatisk kongerige efter at have modtaget en indbydelse.
- Området der er dækket af indflydelse over guvernørers landsbyer, bliver vist på kortet.